Forskning

Jeg har svært ved at holde mig til kun et emne, og jeg har næsten altid gang i flere forskellige forskningsprojekter. I mit hovede hænger de fire nedenstående forskningsinteresser dog bedre sammen, end det måske umiddelbart ser ud:

Overvågningskultur: Hvad sker der med vores privatliv, sikkerhed og tryghed, når vi nu bor i det, man med god ret kan kalde et overvågningssamfund? Jeg har arbejdet en del med at forstå, hvad overvågning overhovedet er, og er i den forbindelse inspireret af bl.a. aktør-netværks-teori.

Social it: Eller måske retter “it inden for det sociale område”… Hvordan kan man bruge it til at forbedre dialogen med anbragte børn? Hvad sker der med socialrådgivere og børn, når de bliver mere synlige for hinanden? Kommunerne skal tæt på børnene, siger vi, men hvad med privatlivet? Man kan se mere om et af forskningsprojekterne her. Lyt også til de podcasts, vi har lavet i forbindelse med projektet. De findes her.

Forskning og professionsudvikling: Hvordan kan forskning medvirke til udvikling af professioner? Hvad kræver det af forskningen, og hvad kræver det at professionerne? Vil en øget brug af data medfører, at professioner flytter sig – og hvilke udfordringer er der i det hele taget ved “datadrevne professioner”?

Viggo Hørup og demokratiets unge år: I disse år er vores folkestyre under pres fra populisme og disinformation. Min hypotese er, at vi i denne situation med fordel kan vende tilbage til rødderne – og gerne til Viggo Hørup. Hvad var det han forestille sig, demokratiet skulle være? Hvilke forudsætninger byggede det på? Og hvordan kunne man være folkelig uden at være populist? Umiddelbart ligger dette emne et stykke væk fra de øvrige, men jeg tror, det er en styrke, at en forsker, der arbejder med it og overvågning også gør sig tanker om demokrati. En del af mine debatindlæg om nutidig politik bygger på Hørup, og jeg citerer ham gerne. Jeg har også skrevet om de mere personlige sider af hans liv – f.eks. denne.

Hvis man vil se en liste over mine publikationer findes de her. Jeg beklager, at det hele ikke er altid er helt opdateret.