Vi taler stadig om de borgerlige partier, men findes de stadig? Er der stadig en borgerlighed i Danmark – altså partier der sætter borgeren og dennes rettigheder i centrum? Og hvad med den borgerlige anstændighed – altså holdningen om, at enhver borger og ethvert menneske behandles ordentligt og med respekt? Findes den mon endnu?
Spørgsmålet om den fortabte borgerlighed er relevant, fordi vi nu i årevis har oplevet, hvordan de såkaldt borgerlige partier har tømt lasten for traditionelle værdier og i stedet kastet sig ud i et kapløb om at føre den strammeste linje over for udlændinge og muslimer. Historien er velkendt, og den er ikke forbi.
Det ser man tydeligt i to sager, som får en del omtale for tiden:
Den ene er den instrukskommission, som undersøger Inger Støjbergs ministertid. Intet tænkende menneske, der har fulgt sagen, kan være i tvivl om, at noget var galt i Støjbergs ministerium. Og ingen kan sige, at de ikke ved, at Støjbergs omgang med sandheden er mere end lemfældig. Alligevel stiller stort set ingen politikere i blå blok sig frem og forsvarer sandheden og retssamfundet. Tværtimod. En del føler ligefrem trang til at deltage i det spin, som den tidligere minister lægger ud. Men er det borgerligt? Er det et udtryk for borgerlige værdier? Nej, vel. Tværtimod tyder det på, at borgerligheden har det skidt. Jeg har skrevet om sagen i Politiken, og man kan læse mere her. To korte kommentarer bragt i Avisen Danmark findes her og her.
Den anden sag er også ubehagelig. Tre “borgerlige” politikere jagter en borger, som de i mod bedre vidende kalder radikal islamist. Ved den efterfølgende retssag gemmer de sig bag immunitet, hvilket de fejrer som en storslået sejr. Det er, som Søren Pind udtrykte det, fejt, men det værste (hvis man kan gradbøje tingene på den måde) er, at næsten ingen blå politikere siger fra. De lader det ske og støtter magtmisbruget med deres tavshed. Dermed svigter de borgerligheden. Igen. Det har jeg skrevet en kort kommentar om her.